Strømtid ApS's profile

Hvad er de største strømslugere?

Hvad er de største strømslugere i hjemmet?
Det er altid vigtigt at spare på strømmen - både for miljøet og pengepungen skyld. Men særligt nu hvor elpriserne stiger, og klimaforandringerne for alvor kan mærkes, er det endnu mere presserende at spare på strømmen. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi mest effektivt sparer? For at besvare det spørgsmål skal vi gøre os klogere på, hvilke apparater, der bruger mest strøm, og hvornår strømspriserne er lavest. Det sidstnævnte kan du få svar på i dette blogindlæg. Hvis du gerne vil forstå mere om, hvordan elforbruget fordeles på de forskellige aktiviteter i hjemmet, kan du med fordel læse videre.
I gennemsnit bruger hver dansker 1.600 kWh om året. Privatforbruget er typisk fordelt over forskellige aktiviteter hjemme, der kræver anvendelse af forskellige apparater. Typisk kan nævnes madlavning (komfur, elkedel, ovn, microbølgeovn), belysning som stiger i takt med at dagene bliver mørkere på denne tid af året, køle- og fryseapparater, vask (vaskemaskine og tørretumbler) samt TV og underholdning. For nogle danskere kan det også inkludere eldreven opvarmning som elektrisk varmeapparat og varmepumpe samt drift af oliefyr og gaskedler. 

Der hvor det bliver interessant er, når man ser nærmere på fordelingen af strømforbruget mellem ovennævnte aktiviteter. Modellen nedenfor visualiserer fordelingen 
(kilde: idenyt.dk)
Det fremgår tydeligt på modellen, at de største strømslugere i hjemmet er underholdning og TV. Lægges disse sammen udgør de hele 38% af elregningen. Dette er vel at mærke relativt overflødige aktiviteter. Belysning og tøjvask har tilmed en stor andel af forbruget med hhv. 16% (belysning) og 16% (tøjvask), men det er dog mere nødvendige aktiviteter. Med andre ord kan man nemt undvære TV et par gange om ugen, hvor belysning og tøjvask kan være sværere at leve foruden. 

For at komme de største strømslugere til livs, er der flere tiltag man kan satse på. For at spare på belysning kan man med fordel udskifte sine lyskilder til LED pærer. LED pærer er optimale i forhold til at minimere strømforbruget af to årsager: De har meget lang holdbarhed og så omsætter de hele 95% af energien til lys og kun 5% til varme. Til sammenligning omsætter et gennemsnitligt lysstofrør kun 5% til lys og hele 95% til varme - hvilket betyder et stort strømspild. Det er derfor en rigtig god ide at skifte dine elpærer ud med LED. 

Vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur, tørretumbler, TV, køl og frys er alt sammen apparater de færreste i Danmark kan leve foruden. Skal du have en ny maskine kan du med stor fordel købe en energimærket en af slagsen. De fleste nyere apparater her denne information stående, der indikerer, hvor energieffektive de er. Gå så vidt muligt efter de grønne, der er de mindst strømslugende. 
Ønsker du i samme omgang at gøre dit elforbrug mere grønt, kan du omlægge dit forbrug til udelukkende at komme fra klimavenlige og bæredygtige strømkilder. I det helt store billede vil dette på sigt være en stor fordel - også for din elregning. Ved at forbruge grøn strøm, øger du efterspørgslen og derfor udbuddet af bæredygtig energi. Bæredygtige energi fra eksempelvis vindmøller produceres ofte lokalt. Det betyder, at de denne form for energi ikke er underlagt geopolitiske problematikker, der går ind og påvirker priserne på samme måde, som vi lige nu oplever. Bruger vi alle lokalproduceret vindenergi, er vi mindre afhængige af priserne på gas, kul og olie fra totalitære regimer. 

Omlæg til grøn strøm allerede i dag og gør dit til en mere klimavenlig fremtid med mindre energi-afhængighed. Kontakt Strømtid og hør mere. 
Hvad er de største strømslugere?
Published:

Hvad er de største strømslugere?

Published:

Creative Fields